Harte Skov
Man har ved tilplantningen af Harte skov haft chancen for at plante efter alle kunstens regler, så der er i skoven plantet mange forskellige træer og buske. Sammensætningen gør at skoven er mere modstandsdygtig overfor vindpåvirkning og sygdomme, den er derfor et mere stabilt økosystem. Mangfoldigheden i plantevalget gør også at skoven er mere spændende at færdes i.

På grund af den sandede jordbund er der på 50 procent af arealet plantet nåletræ (rødgran, sikagran, ædelgran, douglasgran og lærk). På resten af arealerne er der plantet forskellige løvtræer: Eg, bøg, birk, lind, ær og fuglekirsebær. Store arealer er tilplantet med vintereg, da den klarer sig godt på den sandede jord.

I randen af skoven er anlagt brede og stærke skovbryn med forskelligartede løvtræer og buske. Den store variation i planternes højde og løvtæthed gør, at skovbrynet skaber læ og forbedrer klimaet inde i skoven. Der er plantet hjemmehørende, blomstrende og bærgivende arter, som tjørn, hyld, rose, brombær, kaprifolie, røn, æble, hassel, gyvel, tørst, slåen, spidsløn og flere andre. Da skovbrynene består af så mange træ- og buskearter udgør de vigtige levesteder for mange forskellige dyr og planter.

Marielund
Marielund, der ligger nærmest centrum blev i 1873 skænket til Kolding af den daværende ejer Otto Frederik Kraulund, som betingede sig at området altid skulle bære navnet Marielund efter hans kone Marie. I Marielund ligger Marielundssøen, der er skabt ved opstemning, og har fungeret som møllesø, for den nu nedlagt mølle, Skovmøllen.

Der er meget idyllisk langs søen, hvor de store bøgetræer spejler sig i søens overflade. Ved søen kan der opleves en del forskellige andefugle, og er man heldig kan man få et glimt af isfuglen, der holder til i området. Der fiskes ivrigt fra søens kanter, og der kan bl.a. fanges gedder og skrubber. På et lille plateau ved søen ligger Kolding Naturskole.

Stenderup Skovene
Stenderup Skovene består hovedsagligt af løvskov, især dominerer bøgeskov i forskellige aldre. I Stenderup Skovene er der historiske fortidsminder som for eksempel langdysser og voldanlæg fra middelalderen.

En los i Stendereup Skovene?
Stenderup Skovene blev landskendt, da der i slutningen af 1997 kom meldinger om at der var blevet set en los i skovene. Lossen findes normalt ikke i Danmark, men kunne muligvis være sluppet ud af fangenskab, men der var ingen, der havde meldt en los savnet, hverken i Danmark eller Tyskland! I starten troede man, at det var en stor rødbrun kat folk havde set, og at det var løse hunde, der havde nedlagt rådyr i skoven og spist af dem, men efter forklaringer fra øjenvidner og undersøgelser af de nedlagte rådyr med bidmærker blev selv vildtkonsulent Bent Junker-Hansen overbevist om det kunne være en los.

Svanemosen
Svanemosen er en højmose. Før i tiden blev der gravet meget tørv, og der kan stadig ses tydelige spor efter den intense tørvegravning, der skete under 2. verdenskrig. Den store sø i midten af mosen er for eksempel opstået som resultat af tørvegravningen.

Mosen er præget af krat, der fortrinsvis er bevokset med birk, el og fyr. Dele er Svanemosen er henlagt til urørt skov med henblik på at blive naturskov. I den vestlige del af mosen er et stort areal dækket af planter som lyng, revling, tranebær, soldug og spagnum.

Genetablere den oprindelige vegetation
Uden menneskelig indblanding vil lyngen med tiden vige pladsen for træer og buske, og mosen vil blive helt dækket af krat. Det vil man gerne undgå, så midt i 1980’erne startede en større restaurering af højmosen. Store flader blev ryddet for opvækst af blandt andet birk samt bjerg- og skovfyr, og vandstanden er stedvis søgt hævet for at genetablere højmosen med dens karakteristiske tørvemosevegetation.

Mosen er et godt område for krybdyr og padder, da der lever snog, stålorm, hugorm, almindelig firben, markfirben og spids- og butsnudet frø i mosen. Der lever desuden ilder, mår, hare, ræv, grævling og rådyr i Svanemosen. Den sjældne fyrremejse er set i området.