På Genforeningspladsen i Christiansfeld blev et stort genforeningsmonument indviet den 10. juli 1935. Initiativtagerne til mindesmærket var beboerne i Christiansfeld. 
Monumentet viser i et symbolsk sprog hvordan ”Mor Danmark” modtager sin røvede datter, Sønderjylland. I relieffet personificeres ”Mor Danmark” og ”Sønderjylland” og illustreres via to kvinder, der rækker armene ud efter hinanden og mødes i en engels favntag. Relieffet er udført i en enkel monumental og fortællende stil. Den gribende genforening skildres, så både den menneskelige og personlige dimension ved genforeningen kommer i centrum, samtidig med at den bagvedliggende tro og kærlighed til Gud cementeres. Genforeningspladsen og mindesmærket er opført til minde om Genforeningen d. 10. juli 1920, hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark efter 56 års prøjsisk herredømme.
Inskription på stenens bagside lyder: "Det er stenens bud: Her har stormen, her har flammen samlet dem, der hører sammen. Lovet være Gud!"
Monumentet er udført af N. Skovgaard-Andersen og blev skænket af Ny Carlsberg Fonden.

Skamlingsbanken er især kendt for de folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland.
På Højskamlingen står en 16 meter høj støtte lavet af 25 granitblokke til minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig. På støtten opregnes 18 navne på mænd, der på den ene eller anden måde havde gjort en
indsats for det danske sprog eller danskheden i Slesvig, eller Sønderjylland, som man nu igen begyndte at kalde det. 
Støtten blev rejst i 1863, sprængt i luften af preusserne i 1864 og rejst igen i 1866. Genrejsningen var mulig, fordi folk på egnen havde opsamlet og gemt stenene. I nærheden af støtten findes seks andre mindestøtter og en talerstol af store kampesten. Rundt om talerstolen står der fem grupper af træer, der symboliserer de fem nordiske landes uadskillighed. Træerne er: Bøg (Danmark), birk (Sverige), gran (Norge), ene (Finland) og røn (Island).
På Skamlingsbanken står også Klokkestablen, som er et mindesmærke for de faldne modstandsfolk i Syd- og Sønderjylland under 2. verdenskrig. Den blev rejst i 1948.

Året rundt er det en oplevelse at gæste Christinero, det lille fredede anlæg sydvest for Christiansfeld, som ejes af Brødremenigheden.
Mange mennesker følte sig draget af Brødremenighedens ånd og tanker. En af dem var kammerherreinde Christina Friderica von Holstein. Hendes mand blev i 1777 forstødt af kongen, og efter hendes ønske købte parret en gård ved Christiansfeld. Her helligede hun sig en storslået indsats for syge, gamle og fattige.
Tæt på gården skabte hun anlægget Christinero med forskellige huse: et kapel til de daglige andagter, en pavillon med fugle i volierer og et kogehus, hvor kaffen og teen blev tilberedt. Hun holdt så meget af stedet, at hun efter eget ønske - og med kongelig tilladelse - blev begravet i sit anlæg. Selv kaldte hun anlægget for 'Mine Tanker', og først efter hendes død fik det navnet Christinero

I dag kan I tage en enestående vandretur på knap 5 km i anlægget. I kommer gennem et eventyrligt skovlandskab ad snoede stier, bliver ledt forbi små damme med naturlige springvand, knortede bøgetræer og ikke mindst Kogehuset, Pavillonen og Kapellet, der er bevaret. Skoven er beplantet med mange forskellige træarter, som Brødremenighedens missionærer har hjembragt til kammerherreinden fra deres mange rejser.