Christiansfeld
Gallery reference view
Honningkager og Kakkelovne
De unikke håndværk lever endnu og sikrer, at Christiansfeld er kendt over det ganske land på grund af sine honningkager og kakkelovne. Honninghjerter har været en del af Christiansfeld i næsten lige så lang tid som brødremenigheden og var på et tidspunkt en stor handelsvare, som byen var kendt for i ind- og udland.
Bykernen i Christiansfeld
Christiansfeld er speciel ved at være planlagt og bygget efter samme mønster som den første Brødremenighedsby Herrnhut i Tyskland. Den er altså ikke opstået gradvist som så mange andre småbyer i Danmark. Størstedelen af den oprindelige by blev bygget fra 1773 til 1812, og den gamle bydel er i dag et levende kulturminde midt i byens hjerte - og en del af byens og borgernes hverdag. Christiansfeld er med på den danske tentativliste til optagelse på UNESCOs World Heritage List - det siger en hel del om, hvor speciel og forunderlig denne by er.
Europas smukkeste Brødremenighedsby
Brødremenigheden i Christiansfeld er en evangelisk frimenighed og en del af et verdensomspændende broderskab med byer og menigheder i mange lande. Menighedens bærende ideologi er upåvirket af den geografiske destination, og mange af byerne er bygget op nøjagtigt som Christiansfeld. Christiansfeld regnes for at være den smukkest bevarede af de gamle Brødremenighedsbyer i Europa, fordi det oprindelige Christiansfeld er bevaret. Bygningerne står i dag, som da byen blev grundlagt på kong Christians VII's bud i 1773.
Besøg en anderledes kirkegård (Gudsageren)
Gudsageren er Brødremenighedens egen kirkegård, hvor de afdøde hviler på samme måde, som menigheden sidder i kirken: søstrene til højre og brødrene til venstre. Alle gravsten er ens som symbol på, at alle er lige efter døden. Indskriften på stenene vender mod øst, og numrene angiver rækkefølgen af dødsfald i menigheden, fra det første i 1773 frem til i dag.
Oplev Christiansfeld på egen hånd
I oplever bedst Christiansfeld ved at gå en tur rundt i byen på egen hånd eller ved at tage med på rundvisning og få historien fortalt. Download byvandringsbrochuren eller hent den hos Vist Christiansfeld.
Christinero
Sydvest for for Christiansfeld findes det fredede anlæg "Christinero", der blev anlagt af kammerherreinde Christina Fridericia von Holstein sidst i 1700-tallet. Året igennem er anlægget ved Christinero et yndet sted til en gå- eller cykeltur. I anlægget står træpavillonen "Min Tanker" endnu sammen med små søer med springvand og en lille skov med særlige træarter. Fra Christinero går en sti til Tyrstrup gamle præstegård med bulladen, der er bygget i egetræ i 1668 og er den største bullade, som stadig står, hvor den er bygget.
Add to your guide
Visit Christiansfeld

Adresse:
Kongensgade 9A
DK - 6070 Christiansfeld
Tel. +45 7456 1630
Generelle åbningstider:
02.01.13 - 30.06.13
Mandag - fredag kl. 10 - 15
Lørdag - lukket
Søndag - lukket
19.08.13 - 23.12.13
Mandag - fredag kl. 10 - 15
Lørdag - lukket
Søndag - lukket
Udvidede åbningstider - sommer:
01.07.13 - 18.08.13
Mandag - fredag kl. 10 - 17
Lørdag kl. 10 - 14
Søndag kl. 10 - 14
Christiansfeld Centret
Besøg Christiansfeld Centret og hent information til oplevelser i kulturarvsbyen.
Generelle åbningstider:
02.01.13 - 30.06.13
Mandag - fredag kl. 10 - 15
Lørdag - lukket
Søndag - lukket
19.08.13 - 31.12.13
Mandag - fredag kl. 10 - 15
Lørdag - lukket
Søndag - lukket
Udvidede åbningstider - sommer:
01.07.13 - 18.08.13
Mandag - fredag kl. 10 - 17
Lørdag kl. 10 - 14
Søndag kl. 10 - 14
Honningkagebageri
Besøg bageriet i Christiansfeld, hvor der er bagt honningkager siden 1799.




