Til forsiden
Hvorfor Kolding

Kolding er en af Danmarks bedste møde- og konferencebyer. Byens beliggenhed midt i landet, de historiske og kulturelle seværdigheder og den smukke natur er i sig selv et stærkt argument for at tænke på Kolding i møde- og konferenceplanlægningen. Derudover har Kolding gennem en årrække opbygget et utraditionelt samarbejde, der forener byens kræfter, så det intime møde såvel som den store konference altid bliver en god oplevelse i Kolding.

Lige på vejen:
Med sin placering midt i Jylland er Kolding nem at komme til og fra. Billund Lufthavn ligger 45 min fra midtbyen, og lufthavnens størrelse gør det muligt at informere og opsamle besøgende på en individuel tilpasset måde. Med motorvej i alle retninger er Kolding lige på vejen fra både København, Tyskland og det øvrige Skandinavien.

Rundt i byen:
Koldings midtby er præget af smalle gågader, hyggelige cafeer, bryghuse, restauranter og forretninger. De fleste hoteller ligger i gåafstand fra midtbyen, og foretrækker man at bruge offentlig transport, har Kolding et velfungerende og godt samarbejde med taxa og busselskaber.

Spændende at være i:
Kolding er opstået der, hvor en nord-syd gående landevejstrafik engang i tidlig middelalder måtte standse op for at krydse Kolding Å. Kolding har fra byens grundlæggelse fungeret som kongens møde- og forhandlingssted med fremmed fyrster. I Kolding kan man derfor både opleve historiens vingesus og samtidig befinde sig i Danmarks 7. største by med moderne hoteller, udfordrende kultur og anderledes oplevelser.
Mandag, november 14 2011
Visit Kolding Akseltorv 8 6000 Kolding Tlf.: +45 76 33 21 00 Fax.: +4576332120 KONTAKT