Kolding Ådal skærer sig som en blå og grøn kile ind fra vest og deler Kolding i en nordlig og sydlig bydel.
Ådalens sider er dækkede af mange små skovområder, og i dalbunden veksler terrænet mellem fugtige enge, dyrkede marker og små sumpområder. Denne variation i landskabet gør, at dyrelivet i ådalen er meget varieret. Om sommeren kan I f.eks. opleve flagermus, der jager insekter, flyve elegant hen over ådalen. Åens rene vand og naturlige løb gør, at den er tilholdssted for en lang række af dyr og planter. Åen har bl.a. en meget fin fiskebestand. Ådalen er p.g.a. beliggenheden så tæt på Kolding centrum et meget populært område til spadsere- og cykelture. Åen bliver også benyttet til sejlads med kano og kajak.
Ådalen kan følges helt ind fra centrum af Kolding ud forbi motorvejsbroen ved Harte ud i de mere ufremkommelige naturområder.

Området omkring det historiske Skamlingsbanken, der med sine 113 meter over havet hæver sig højt op over landskabet, er et yndet udflugtsmål. Fra banken kan I nyde den pragtfulde udsigt over hele området mellem Kolding og Christiansfeld. I kan endda se tværs over Lillebælt til Fyn. Området byder på en flot vandretur på ca. 5 km i et område, hvor istiden har efterladt sine tydelige spor. I kan følge den afmærkede rute fra parkeringspladsen på Skamlingsbanken. Ruten fører forbi stranden, så tag badetøjet med og nyd en frisk dukkert.

Svanemosen på i alt 110 hektar er placeret 6 km sydvest for Kolding ved Vonsild. Mosen grænser op til Fovslet Skov.
Svanemosen er en højmose. Før i tiden blev der gravet meget tørv, og der kan stadig ses tydelige spor efter den intense tørvegravning, der skete under 2. verdenskrig. Den store sø i midten af mosen er f.eks. opstået som resultat af tørvegravningen.
Mosen er præget af krat, der fortrinsvis er bevokset med birk, el og fyr. Dele af Svanemosen er henlagt til urørt skov med henblik på at blive naturskov. I den vestlige del af mosen er et stort areal dækket af planter som lyng, recling, tranebær, soldug og spagnum. Mosen er et godt område for krybdyr og padder, da der lever snog, stålorm, hugorm, almindelig firben, markfirben og spids- og butsnudet frø i mosen. Der lever desuden ilder, mår, hare, ræv, grævling og rådyr i Svanemosen. Den sjældne fyrremejse er set i området.

Marielundskoven er centralt beliggende i Kolding. Marielund blev i 1873 skænket til Kolding af den daværende ejer Otto Frederik Kraulund, som betingede sig at området altid skulle bære navnet Marielund efter hans kone Marie. Skovens stisystem giver mulighed for at variere vandreture i skoven, der desuden er offentlig, så I må også gerne opholde jer til fods uden for stierne. Holder man sig til de store stier, f.eks. Troldhedebanen, er stedet også et godt udflugtsmål for kørestolsbrugere.
Der er meget idyllisk langs Marielundsøen, hvor de store bøgetræer spejler sig i søens overflade. Ved søen kan I opleve en del forskellige andefugle, og er I heldige kan I få et glimt af isfuglen, der holder til i området.  Der fiskes ivrigt fra søens kanter og der kan bl.a. fanges gedder og skrubber. På et lille plateau ved søen ligger Kolding Naturskole.

Året rundt er det en oplevelse at gæste Christinero, det lille fredede anlæg sydvest for Christiansfeld, som ejes af Brødremenigheden. Anlægget er et yndet sted for spadserende og cyklende.
En hvidmalet låge fører lige ind i det lille anlæg på to hektar, der er skabt som romantisk have sidst i 1700-tallet af kammerherreinde Christina Friderica von Holstein. Her har hun levet og nok haft sine bedste stunder, og her ligger hun efter eget ønske begravet. Selv kaldte hun anlægget for 'Mine tanker', og først efter hendes død fik det navnet Christinero. I anlægget findes der tre velbevarede bygninger: Kogehuset, Pavillonen og Kapellet. Nærmest den hvide låge er er to damme, begge med springvand. Den mindste er sat i stand i 2003. Overalt ser man minder om orkanens ødelæggelser den 3. december 1999. Omkring 80% af bevoksningen gik til, men som ved et under skete der kun ringe skade på bygningerne. Nu er skoven genrejst med hjælp fra mange hænder. Helt fra begyndelsen er der blevet plantet sjældne træer og den plan er blevet videreført gennem årene.

Hejlsminde Nor ligger ud til Lillebælt mellem i det nordøstlige hjørne af Sønderjyllands Amt.
Det smalle udløb ved Hejlsminde Havn bevirker, at vandet er relativt brakt, blandet op som det er med vand fra bæltet og de to vandløb, Aller Å og Kærmølle Å, som løber til noret fra vest. Noret og bugten er meget lavvandede, og når vind og tidevand former kræfterne, kan der være store sand og muddervader  - især vest for havnen.

Noret i Hejlsminde har status af vildtreservat, som også omfatter en del af Hejlsmindebugten øst for havnen. Noret har stor værdi for mange trækfugle og derfor har Skov- og Naturstyrelsen også ønsket at bevare det som reservat. Først kommer vadefuglene som f.eks. viber, hjejle, og derefter kommer svømmeænderne og senere dykænderne. Om vinteren kan man opleve både bjergænder, gråænder, hvinænder, pibeænder, troldænder, grågæs og knopsvaner. I mindre flokke træffes også sangsvane, hjejle, ryler, og flere andearter inklusiv stor skallesluger.

På nordsiden af noret kan man gå på en natursti, som følger et gammelt jernbanespor fra havnen om til Hejls Kirke. Her ligger et par små søer, hvor vandet også er let brakt. Søerne med omliggende eng og rørskov kan fint overskues fra naturstien.

Da elkraftværket i Harte i 1917-20 blev opført, lavede man dæmninger for at få en tilstrækkelig vandmængde og fald nok til at drive turbinerne til Harteværket. Derved blev de tre større søer ved Dons skabt, nemlig Dons Nørresø, Dons Søndersø og Stallerup Sø.

 

Ved at hæve vandstanden i Donssøerne blev der skabt nye levesteder for et rigt fugleliv. I de lavvandede søer findes de farvestrålende ænder krikand, gravand og skeand. På øen midt i Nørresø findes en større hættemågekoloni. Her yngler også taffeland og troldand, som nyder godt af hættemågernes aggressive adfærd over for rovfugle.

I ly af tagrørene bygger den toppede lappedykker rede. Lappedykkerne opholder sig det meste af året ude på den åbne vandflade på jagt efter føde. Fra rørskoven ved søbredden høres flere sangfugle, og på en forårsaften kan man være heldig at høre nattergalens melodiske sang. På de afgræssede skråninger langs søerne holder mindre flokke af grågæs til. Den sjældne fiskeørn er også blevet set flere gange ved søerne.

Søerne er et af Vejle Amts vigtige vådområder og et populært sted for lystfiskere. Søerne kan også udmærket være målet for en cykeltur langs med Troldhedebanen, hvor man fra Dybvadbro cykler ud ad de små hyggelige veje ved Donssøerne.

Aller Mølledam har eksisteret helt tilbage fra før år 1500. Mølleriet ejedes i sin tid af Kongen. i 1991 brændte møllen og blev herefter genopført. fra 1983-88 gennemførtes genopretningsprojekst for Taps å ved Aller Mølle.
Formålet med projektet har været at genskabe den gamle mølledam, som var forsvundet på grund af opfyldning, tilsanding og tilgroning, og at skabe en fiskepassage ved de 2 meter høje spærringer ved møllen. Herved kan blandt andet laksefisk nå op til de store gydeområder, der findes i de øvre dele af åsystemet.
   

I sommeren 2004 fik Solkær Enge ved Sønder Stenderup efter 80 år som landbrugsjord sin oprindelige natur tilbage. Vandet fra Solkær Å og fra Lillebælt fik atter lov at oversvømme arealerne, som hermed blev omdannet til et enestående naturområde med indsø og våde enge.

I begyndelsen af april 2004 rykkede entreprenøren ind i området for at gennemføre egnens hidtil største naturgenopretningsprojekt.
De gamle hegn med tusindvis af hegnspæle blev sløjfet, og gravemaskiner gendannede i løbet af sommeren Solkær Å's slyngninger og udløbet mod Lillebælt. Omkring Solkær Gård, som er den lavest beliggende gård ved engene, blev der lavet en vold, som fremover skal beskytte gården mod oversvømmelser. En lodsejer ønskede, at der på hans jord blev udgravet små søer.
Sidst i august 2004 blev pumperne, som i 80 år havde tørlagt engene, slukket, og i september blev dæmningen gennemgravet, hvorefter engene atter blev oversvømmet.

Målet med projektet
Formålet med det store naturgenopretningsprojekt, som blev gennemført af det daværende Vejle Amt, var:
· at skabe et naturområde med permanent vanddække samt salte og ferske våde enge
· at forbedre levevilkårene for vilde dyr, fugle og planter
· at sikre et renere vandmiljø til Lillebælt
· at skabe et naturområde med stor rekreativ værdi
· at sikre adgangsmulighed samt formidling af områdets dyre- og planteliv og kulturhistorie
· at sikre en tilstrækkelig vandudskiftning i den retablerede strandsø
· at skabe en naturlig kvælstoffjernelse i enge og sø

Besøg Solkær Enge
Kør ud til enden af Skibelundvej, sæt din bil eller cykel dér, og gå ad stien langs Lillebælt. Solkær Enge vil kunne ses på din højre hånd. Området rummer blandt andet et fugletårn, hvor engenes rige fugleliv kan iagttages.