Til forsiden
Bryghuse


Troldhede Mikrobryggeri
Troldhede Mikrobryggeri er med en produktionskapacitet på kun 800 liter ét af Danmarks mindste bryggerier. Bryggeriet har en vision om at skabe spændende kvalitetsøl af de bedste råvarer på markedet. Øllene er meget nuancerede i smag, udseende og duft.

Bryggeriet er beliggende i Kolding i en gammel murstensbygning med næsten 10 meter til loftet. Her brygges med håndkraft hver eneste flaske med den omhu og respekt for faget, kvalitetsøllet kræver.

Bryggeriet arrangerer rundvisning til grupper på min. 8 personer, med tilhørende smagsprøver. Rundvisningen varer ca. 60 min. Enkelt personer er også velkomne til at besøge bryggeriet, dog uden guidet rundvisning.
Udover rundvisninger tilbyder bryggeriet ligeledes ølsmagning med stort udbud af forskellige slags øl, med tilhørende foredrag under smagningen.

Troldhede Mikrobryggeri
Olaf Ryes Gade 7m
6000 Kolding
Tlf. 28 45 07 55
www.troldhedemikro.dk


Bjert Bryg
Sdr. Bjert Kro er kendt for sit køkken, som mestrer den gode danske mad. De laver den gode mad helt fra bunden, alt er hjemmelavet. - Nu skal øllet også være hjemmelavet og håndgjort.

Torsten "Brygmand", som er kendt som brygverdenens "kogekone", hans egen karakteristik, har hidtil kun brygget på bestilling, hvor han fortrinsvis har brugt humle indsamlet på Koldingegnen. 

Det er kroens gamle kontor og en del af køkkenet, som er ombygget til et lille bryggeri. Allerede nu har de gang i fire bryg: En pilsner, en specialpilsner, en brombærøl og en stout.

Øllet bliver indtil videre udelukkende tappet på flaske og vil kun blive solgt på kroen.

Bjert Bryg
Sdr. Bjert Kro
Gl. Bjert 16
6091 Bjert
Tlf. 76 31 11 30
www.sdrbjertkro.dk


Agtrup Bryghus

Stenderupvej 54
6091 Bjert
24 82 58 85

Kolding Bryglaug


Lille husbryggeri tilknyttet pubben You'll Never Walk Alone.
De seks ulønnede bryggere skiftes til at fremtrylle spændende, innovative bryg på deres 200ltr. anlæg, der efterfølgende sælges fra fad på pubben - og kun her!

Kolding Bryglaug

Slotsgade 15
Kolding


Tirsdag, november 30 2010

Artikel

Ta' på ølrejse i Danmark
Næsten 100 mikrobryggerier har siden år 2000 sendt håndbrygget øl ud til de danske forbrugere, så nu kan du tage på en sand ølrejse gennem Danmark.

Visit Kolding Akseltorv 8 6000 Kolding Tlf.: +45 76 33 21 00 Fax.: +4576332120 KONTAKT