Før 1864 gik grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen og Kolding Å. Danmark afstod Slesvig til Tyskland i 1864, men fik 8 sogne i Slesvig syd for Kolding som kompensation: Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Hejls, Vejstrup, Taps og Ødis. Grænsen kom derfor til at gå syd for Taps, hvor I idag kan besøge både Den Gamle Grænsekro og Genforenings- og Grænsemuseet.
Under Treårskrigen 1848-50 fik Kolding for alvor positionen som grænseby at føle. Slesvig-holstenske oprørere kæmpede for at gøre Slesvig og Holsten til en forbundsstat i det nye tyske forbund, og et stort og blodigt slag fandt sted i Kolding og omegn den 23. april 1849. De sårede fra begge sider af kampen blev ført til krigslazarettet i Christiansfeld, der jo lå i Slesvig. I Christiansfeld mindes slaget hvert år på denne dag.
Kampen for genforeningDen nuværende landegrænse til Tyskland blev fastlagt i 1920, da sønderjyderne stemte egnen hjem til Danmark og genforeningen blev en realitet. Kolding Kommune omfatter i dag områder både nord og syd for den gamle grænse mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark.
Den årelange kamp for genforening blev indledt med møder på Skamlingsbanken i 1840'erne, og efter tabet af Slesvig til Tyskland i 1864 blev Kolding stedet, hvor danskerne tydeligst markerede, at de ville kæmpe for at få Sønderjylland tilbage. Derfor er Kolding en by fuld af mindesmærker for Treårskrigen og krigen i 1864.
En af de nationale manifestationer fra dengang findes endnu. I 1913 besluttede hospitalsforstander Jens Jensen at fejre Valdemarsdagen - den 15. juni 1219 - hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen. Valdemarsdagen er siden blevet fejret overalt i Danmark. Den 15. juni hvert år uddeler Danmarkssamfundet faner til danske foreninger, og i Kolding uddeles fanerne af Grev Ingolf på Koldinghus.