Til forsiden
Bliv udfordret af kunsten på Trapholt

Et besøg på Trapholt omfatter mange spændende - og forskellige - oplevelser. Gå tur i parken, nyd udsigten over fjorden og spis frokost i caféen. Lad børnene deltage i museets sjove aktiviteter eller lege tagfat i parken.

Trapholt er Danmarks eneste museum, hvor du både kan se billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Særudstillingerne byder altid på nye, anderledes og overraskende oplevelser med både danske og internationale kunstnere, designere og arkitekter.

Museet har en fin samling af moderne billedkunst og i det smukke underjordiske rum med kig til atriumgården findes møbelmuseet. Her findes mange eksempler fra den stærke danske tradition for møbeldesign, og du kan se møbler skabt af bl.a. Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Verner Panton.


I sommerhus med Arne Jacobsen
Arne Jacobsens Kubeflex-sommerhus er det eneste eksisterende af sin art. I sommerhuset kan du se Arne Jacobsens design i et hus tegnet af mesteren selv. Der er interiør med spise- og opholdsstue sammen med eksempler på Arne Jacobsens øvrige design, bl.a. armaturlinjen Vola og serveringsserien Cylinda Line.

Biennalen for Kunsthåndværk og Design
Biennalen, der afholdes hvert andet år, er Danmarks største og eneste tilbagevendende udstilling, der viser kunsthåndværk og design. Her vises de nyeste, mest kreative og innovative værker af de største danske navne inden for området. Biennalen arrangeres af Koldinghus og Trapholt i samarbejde med organisationen Danske Kunsthåndværkere. Udstillingen viser spændvidden i dansk kunsthåndværk og design og afspejler modsætningerne og mangfoldigheden i dette krydsfelt.
Tirsdag, oktober 18 2011

Rundvisning i Arne
Jacobsens sommerhus

Guidet tur hver dag kl. 13 og kl. 15.
Lørdag og søndag
kl. 11, 13 og 15.
Varighed ca. 20 min.
Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus

 

Nicolai Kunst & Design

Huset med kunst, kunsthåndværk og design er en del af
kulturkomplekset Nicolai
Nicolai Kunst & Design

Designskolen

Designskolen i Kolding er en af Danmarks førende designskoler. Her uddannes fremtidens designere.
Designskolen i Kolding 

Visit Kolding Akseltorv 8 6000 Kolding Tlf.: +45 76 33 21 00 Fax.: +4576332120 KONTAKT