|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan møde skulpturer overalt i det offentlige rum i Kolding. Når du står på Banegården, går en tur op til Koldinghus eller besøger et af byens fine parkanlæg. Mange af værkerne er umiddelbart tilgængelige til fods, andre kræver en smule planlægning og en bus eller en bil. Du kan vælge at gå på skulpturopdagelse på må og få, eller du kan vælge at bruge oplysningerne i oversigten til at komme i gang med at se på skulpturer.
I skulpturguiden kan du få generel information om den enkelte skulptur eller kunstner og se et foto af skulpturen. Du kan også se skulpturens placering på et kort.
Betegnelsen "skulptur" er i denne forbindelse en bred betegnelse, der dækker over offentligt tilgængelige skulpturer, relieffer og keramiske udsmykninger. En del af skulpturerne er indkøbt og opstillet af Kolding Kommune. Andre er opstillet af private virksomheder, banker og boligselskaber.
Skulpturguiden er udarbejdet af cand.mag. Elin Christiansen.
Rigtig god fornøjelse!
|
Oplev et levende kunstnermiljø i byens gallerier.
|
|
|
|
|