”Landliggerkulturen” i Danmark går tilbage til 1700 tallet, hvor borger-skabet ”flygtede” fra byens stive omgangsformer for at slappe af og nyde det mere frie liv på landet. Mange af de store villaer i det nordlige København, blev oprindeligt bygget som sådanne ”landsteder” for det bedre borgerskab.

Først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at bygge sommerhuse, som dem vi kender i dag. I første omgang var det kunstnerne, der ”opdagede” strandene og det særlige lys ved Skagen og Hornbæk i Nordsjælland, men hurtigt fulgte borgerskabet efter. Man lejede sig i starten ind hos de lokale, men hurtigt opstod ønsket om at have sit eget, og i 1890’erne blev de første rigtige sommerhusgrunde i Hornbæk udstykket.

Hornbæk blev hurtigt for ”civiliseret” for dem, der søgte den vilde natur, så sommerhusud¬stykninger spredte sig til Tisvilde og Tisvilde Bakker og siden til Odsherreds kyster. I Jylland var det vestkystens vilde natur, der trak. Først og fremmest Skagen, men også Løkken, Blokhus, Lønstrup og mange af de andre kendte badesteder langs vestkysten hører til blandt Danmarks ældste sommerhusområ¬der.

Med jernbanernes og skibstrafikkens intense udbygning i begyndelsen af 1900-tallet blev det meget nemmere for byboerne at komme ud i landet. Det satte ekstra skub i sommerhusbyg¬geriet, der spredte sig langs kysterne og til øerne i Det Sydfynske Øhav, til Rømø, Fanø, Samsø, Læsø, Anholt, Bornholm om mange flere.

I begyndelsen af 1900-tallet var egentlig ferie forbeholdt de få, men det ændrede langsomt op igennem 1920’eren og 30’erne, og med ferieloven fra 1938 fik alle ret til to ugers ferie med løn. Det skabte ekstra interesse for nye og billige sommerhuse. Mange af disse huse blev opført som primitive weekendhytter af de forhåndenværende materialer - eller man opstill¬ede en udtjent jernbanevogn eller sporvogn på sit jordstykke, der gerne måtte ligge i cykelafstand til byen. Mange københavnerne slog sig ned langs Køge Bugt, mange odenseanerne søgte mod Kerteminde og århusianerne søgte ud mod Ebeltoft og Grenaa.

Trods velstandsstigningen var det langtfra alle, der havde råd til at bygge et sommerhus, men det rådede fagbevægelsen bod på ved at bygge feriebyer, hvor arbejderfamilier kunne leje sig ind i et velbeliggende sommerhus i en uge eller to. Bag byggeriet stod Dansk Folkeferie, der fortsat driver disse feriebyer som et tilbud til alle, der ønsker en ferie i naturskønne omgivelser.

På samme måde opførte Hjørring og Omegns Turistforening feriebyen Skallerup Klit, der i 1949 slog dørene op for de første feriegæster. Efter datidens forhold var der tale om ren luksus, og feriebyen eksisterer fortsat – i en kraftigt moderniseret udgave.

Med velstandsstigningen i slutningen af 1950’erne kom der for alvor gang i sommerhus-byggeriet, og langt de fleste af Danmarks ca. 200.000 sommerhuse er da også opført i 60’erne og 70’erne. På grund af det voldsomme sommerhusbyggeri blev det i 1977 besluttet, at der ikke må udlægges nye sommerhusområder i en trekilometerszone langs kysterne, ligesom der blev fastsat regler for, hvor tæt den enkelte bebyggelse må være på kysten. Dette hensyn til naturen havde man allerede øje for i sommerhusets barndom, hvor arkitekten Ejnar Dyggve i 1916 avede en udstykningsplan for området Lange Travs i Tibirke Bakker, så det naturskønne område ikke blev ødelagt af intens sommerhusbyggeri. Planen betød, at der kun måtte bygges et enkelt hus for hver tønde land, at husene skulle ligge i dalsænkningerne, være stråtækte og bygget i overensstemmelse med lokale bygningstraditioner. Området er i dag et af Danmarks smukkeste sommerhusområder.

Flere af Danmarks store arkitekter har også sat deres præg på sommer-husbyggeriet. Poul Henningsen tegnede således et typehus for typehusfir-maet, Myresjö - et velbevaret eksemplar af slagsen kan blandt andet ses i Gammel Skagen. I Tisvilde kan man se et hus, der er tegnet af Arne Jacob-sen, og også rådhusarkitekten Martin Nyrup, og arkitekten bag Louisiana, Wilhelm Wohlert, har tegnet sommerhuse.

Dagens typiske sommerhus er langt fra tidligere tiders primitive weekend-hytte, for efter en periode, hvor sommerhuslivet stod i skyggen af charter-turismen, er det igen blevet ”in” at have sin egen fredelige plet. Selvom naturen og flugten fra byen hektiske liv fortsat trækker, lægger vi ikke den moderne komfort bag os, år vi drager ”på landet”. Sommerhuset skal helst tilbyde de samme bekvemmeligheder som helårsboligen, og så er det ikke længere tilstrækkeligt, at huset kun er til glæde i sommerhalvåret. Det eftertragtede ”tilflugtssted” helårsisoleres og forsynes med gulvvarme og brændeovn, så det kan være til glæde hele året.