Bager Chr. E. Rasch rørte den første honningkagedej i 1783. Det blev dog ikke nogen lukrativ forretning, og han måtte slide sig gennem livet i små kår frem til sin død i 1799. Efter bager Raschs død tog udviklingen til gengæld fart, da den forhenværende parykmager Immanuel M. Achtnich overtog bageriet og gjorde honningkagerne til sit speciale. Historikere mener, at honningkagerne blev så populære, fordi de kunne gemmes i lufttætte kagedåser uden at blive tørre. Tidligere spiste almindelige mennesker rugbrød til hverdag og franskbrød om søndagen, og her havde man nu et særligt bagværk til uanmeldte gæster. Nu om stunder behøver I heldigvis ikke gemme honningkagerne til særlige lejligheder!

Et delt honningkagehjerte er lig med forlovelse
Pas på, hvem du deler dit honninghjerte med! Tidligere var honningkagehjerterne ikke kun til glæde for den søde tand, de havde også en vigtig social funktion. Moralen var i højsædet i Christiansfeld, og herrnhuterne tolererede ingen kissemissen i krogene. Ægteskaber kom i stand ved hjælp fra familien, og hvis man var kommet til enighed om et ægteskab, blev de unge taget med hen til præsten, så han kunne forkynde forlovelsen. Præsten tog et honningkagehjerte, brød det i to dele, og det unge par spiste hver sin halvdel i præstens påsyn og under hans velsignelse.