Miljøet står i centrum i Kolding Kommune. I kommuneplanen har kommunen forpligtet sig til at arbejde for en miljørigtig udvikling på alle områder. Miljøet fastlægger udviklingens grænser. Miljøbelastningen skal reduceres, naturværdierne sikres og holdningerne i befolkningen ændres for at skabe en bæredygtig udvikling.

Tre fjerdedele af Koldings borgere bor i byen, og byens åndehuller og det åbne land har afgørende betydning for livskvalitet og trivsel. Derfor skal naturværdierne bevares og styrkes, og adgangen til naturen skal gøres lettere.

Der skal være balance mellem bymidten og lokalområderne. Kolding by må gerne vokse - men ikke for hurtigt. En del af behovet for nye boliger skal løses ved nybyggeri på blandt andet Drejens-halvøen, mellem Vonsild og Dalby og ved afrunding af de eksisterende byområder.

Byfornyelse
Udover nybyggeri skal der ske en konstant byfornyelse for at skabe variation og kvalitet i fremtidens boliger. Kolding har ry for at være en af de danske byer, som var først med, og som er kommet længst med hensyn til byfornyelse.

Byfornyelsen sigter på igen at gøre byens slidte kvarterer attraktive for dem, der bor og arbejder i dem. Gamle, tidstypiske og bevaringsværdige bygninger restaureres og bliver til gode boliger samtidig med, at der skabes luft og grønne områder.

Efter ansøgning tildeler staten en årlig kvote til byfornyelse, og siden 1978 har Kolding fået omkring 25 millioner kroner årligt til formålet. I løbet af de sidste 15 år har det offentlige og private tilsammen investeret 750 millioner kroner i forbedring af byen inden for Koldings ringgader.

Det nyeste tiltag i Kolding er byfornyelse af et helt kvarter med 5.000 indbyggere. Byfornyelsen har ikke blot bygningsmæssigt indhold, men også sociale aspekter som etablering af samlingssteder for både børn og voksne. Der skabes projekter, der kan skabe fællesskab blandt beboerne, der gennemføres trafiksanering, og der sættes ind mod arbejdsløshed og misbrug. Desuden er en kraftig forbedring af grønne områder en vigtig del af dette kvarterløftprojekt. Projektet støttes af By- og Boligministeriet, og man regner med at investere 100 millioner kroner over fire år.

Økologisk byfornyelse
Kolding er også langt fremme med økologisk byfornyelse.
40 ejendomme med 130 lejligheder bygget i den første halvdel af dette århundrede er restaureret i Kolding midtby, og der er skaffet lys og luft gennem nedrivninger. I projektet indgår også en glaspyramide, hvor spildevandet fra beboernes køkkener og toiletter renses biologisk. Ved hjælp af pyramiden, en lille siv-skov og en lille sø er beboerne blevet uafhængige af det kommunale kloaksystem. Samtidig giver "bioværket" i pyramiden en produktion af fisk, planter og overskudsvarme.

I efteråret 1995 startede byfornyelsen af ejendommen "Solgården" med 80 lejligheder. Med tilskud fra den danske stat er her etableret Europas største private kræftværk baseret på solceller. Udover at være økologisk forsvarligt har projektet til formål at skabe viden om brugen af solenergi - både af hensyn til miljøet og med henblik på at styrke dansk forskning og knowhow på området.

Fra affald til energi
I Kolding producerer borgerne godt 35.000 tons affald årligt. Godt halvdelen af affaldet genbruges, knap en tredjedel brændes, mens resten deponeres eller sendes til Kommune Kemi.

Affaldssystemet er baseret på kildesortering. Det er sund fornuft at sortere og genbruge affald. Det sparer råstoffer og udgifter til destruktion eller deponering af skrald.

I Kolding indsamler borgerne over 1.200 tons aviser, 1.200 tons brochurer og 1.500 tons glas og flasker årligt. Affaldet bliver solgt og genbrugt. Aviser og brochurer ender for eksempel som pap, æggebakker og tapet.

Restaffaldet, som brændes på Kolding Affaldskraftvarmeværk, går heller ikke til spilde. Varmen fra værket dækker næsten en tredjedel af fjernvarmeforbruget i Kolding. Tilbage bliver kun slagger og flyveaske, og slagger kan bruges som fyld ved anlæg af veje, når blot det ikke indeholder for mange tungmetaller.

Godt drikkevand
Drikkevandet i Kolding er af høj kvalitet. Vandet fra de tre kommunale vandværker samt 16 private vandværker, som dækker næsten hele forbruget i Kolding Kommune, overholder alle grænseværdier.

Både vandværkerne og de 600 private boringer overvåges af Kommunens teknikere - både af hensyn til borgernes sundhed og for at beskytte drikkevandsressourcerne.

Rensning af spildevand
Effektiv rensning af spildevandet er helt afgørende for at beskytte grundvandet og naturen. Det foregår gennem Kolding Kommunale Kloakforsyning, som alle indbyggere og alle virksomheder med undtagelse af cirka 1200 husstande/ejendomme i oplandet er tilsluttet.

Kommunen har tre rensningsanlæg. Størst rolle spiller centralrensningsanlægget i Agtrup Skov øst for Kolding by, hvor mere end 20.000 m3 spildevand renses hvert døgn. Hovedparten af det rensede spildevand ledes ud i Lillebælt på 30 meters dybde. Den resterende slam behandles biologisk i kæmpemæssige bassiner beplantet med tagrør.

Siden 1989 er det rensede spildevand blevet markant renere. Men der er behov for at reducere forureningen fra både renseanlæg, husstande med septiktank, landbrug, industri, m.m. yderligere, for naturen er presset.