Her er desuden gode muligheder for børnefamilier og andre med højt aktivitetsniveau.
Med sin centrale placering i grønne omgivelser ved Kolding Fjord og med et hyggeligt og historisk bymiljø er Kolding oplagt feriemål i sig selv.
Kongeslottet Koldinghus Kolding byder på masser af spændende oplevelser for hele familien. Koldinghus er et must. Slottet blev grundlagt i midten af 1200-tallet og var gennem flere århundreder et af de vigtigste kongeslotte i Danmark. I 1808 brændte slottet, og den smukke restaurering er en attraktion i sig selv. Koldinghus byder desuden på kulturelle aktiviteter, særudstillinger og flere permanente samlinger, ikke mindst en imponerende samling af dansk sølvkunst.
Bredt kulturudbud På kultur- og designfronten er Kolding blandt de førende byer i landet, balndt andet i kraft af Designskolen Kolding, House of Design i Nicolai og Kunstmuseet Trapholt.
Afslapning og underholdningStår den på afslapning , byder Kolding også på en bred vifte af muligheder. Oplev blandt andet Dronning Dorotheas Badestue, som er bygget i middelalderstil efter tegninger af badestuer fra tiden, da Koldinghus blev bygget, men med afslappende nutidige wellness-behandlinger på programmet. Kolding Teater, Mungo Park og Dr. Dorothea Teatret har spændende og underholdende forestillinger for alle aldersgrupper
Også for børn og shoppere Børnekulturhuset Nicolai for Børn. Legeparken og Slotssøbadet byder på masser af oplevelser for familiens yngste, og Kolding midtbys mange specialbutikker og hyggelige caféer indbyder til en afslappende shoppingtur. Det samme gør Jyllands største indkøbscenter, Kolding Storcenter, i byens udkant – både med og uden børn.