|
|
|
|
|
|
|
Seneste kommunalvalg blev afholdt 17. november 2009. Byrådet har 31 medlemmer og tiltrådte 1. januar 2010. Kommunens førstemand er Jørn Pedersen (V) I den nuværende valgperiode er seks partier og en borgerliste repræsenteret i Kommunens øverste politiske organ. Det politiske fodarbejde foregår i de politiske udvalg, men de større og mere principielle sager afgøres på byrådsmøderne. I Kolding er der møde i Byrådet den anden og fjerde mandag i hver måned undtagen juli. Forud for byrådsmøder er der spørgetid, hvor borgerne har mulighed for at få svar på skriftligt indsendte spørgsmål.
|
|
|
|
|
|