Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Kolding Bibliotek – en attraktion for hele familien

Når du besøger Kolding Bibliotek, møder du et dynamisk informations-, lærings-, og kulturhus. Her er spændende at være for hele familien. Vi tilbyder leg, spil, café og kunst – og selvfølgelig bøger, film, musik og meget mere, der gør Kolding Bibliotek til et perfekt besøg. 

Gennem arkitektur og indretning er skabt et lyst rum, der inviterer indenfor og skaber overskuelighed. Her er mange muligheder for oplevelser for hele familien. Der er rum til både de mindste børn, og de lidt større kan udfordre sig i Børn-X. Børn-X er et forandringsrum, hvor sammenhængen mellem leg og læring er i højsædet.
Rundt omkring på biblioteket er der computere, hvor man kan tjekke mail, surfe eller spille computerspil. På børnebiblioteket er der kunst i børnehøjde. Mens børnene leger og læser, er der masser af god kunst, de voksne kan nyde. 

Benyt dig også af bibliotekets café ved afdelingen for aviser og magasiner eller gå ind på Restaurant Berg, der støder op til biblioteket, og hvorfra du kan tage din mad og dine drikkevarer med ind på biblioteket og nyde det her. 

Vi prioriterer en tæt forbindelse mellem bibliotek og samfund meget højt. Derfor er her ofte interessante udstillinger med deltagelse af borgere i Kolding, uddannelsesinstitutionerne og mange andre. Vi har også ofte arrangementer af politisk eller kulturel karakter.  

Dato og tid

01/01/2016 - 01/01/2017 Lørdag 10:00 - 14:00
01/01/2016 - 01/01/2017 Fredag 08:00 - 18:00
01/01/2016 - 01/01/2017 Mandag - Torsdag 10:00 - 21:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitKolding ibrs@visitkolding.dk
 

Kontakt

Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding

Telefon

+45 79791100

Fakta

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.480069
Latitude : 55.491453