Geografisk Have i Kolding

Oplev den 12 hektar store botaniske have i Kolding

Hold reception i de smukke væksthuse eller få en rundvisning eller foredrag i denne smukke have med blomster og planter fra hele verden. Er jeres arrangement i sommerhalvåret kan vi arrangere stor grillfest i haven.

Det er også muligt at arrangere Tai Chi i haven eller andre aktiviteter. Geografisk Have er en 12 hektar stor, botanisk have, hvor det geografiske relaterer sig til, at træer, buske og urter er plantet sammen efter oprindelsesland. Et eksempel herpå er Kina, hvor man kan opleve det kinesiske duetræ underplantet med kinesiske Rhododendron ved siden af kinesiske, forårsblomstrende primula, der efterfølges af den kinesiske, stilket bronzeblad.

De geografiske afdelinger står som kulisser på begge sider af det brede græsplænebånd, der løber ned gennem haven. Nordamerika, Japan, Kina, Sydamerika, Manchuriet, Korea, Sibirien og Sydvestasien findes sammen med Rosarium og Rosenhave på den østlige side af den række af store, gamle egetræer som fra indgangspartiet strækker sig mod syd.

Del denne side