Kolding for to
Kolding er omgivet af skove, fjorden og strande, der inviterer til at blive benyttet i det omfang, I ønsker. Snyd ikke jer selv for en gåtur på Kærlighedsstien langs Slotssøen. I har mulighed for at svinge golfkøllerne på de to bynære golfklubber - Kolding Golf Club og Birkemose Golf. Der kan shoppes i butikkerne i midtbyen eller I kan tage ud til Jyllands største butikscenter - Kolding Storcenter. Restauranterne og caféerne er klar til at kræse for jer med mad og drikke, der varierer i både pris og etnisk herkomst. Så er I til natur, historie, design, kultur, shopping, gastronomi og wellness så byder Kolding på det hele, så I kommer ikke til at kede jer.
