Romantisk weekend for 2 i Kolding

UNESCO Design City Kolding er omgivet af skove, fjorden og strande, der inviterer til at blive oplevet. Snyd ikke jer selv for en gåtur på Kærlighedsstien langs Slotssøen. Der kan shoppes i butikkerne i midtbyen eller I kan tage ud til Jyllands største butikscenter - Kolding Storcenter.

Hoteller, restauranter og caféer er klar til at kræse for jer med god service, mad og drikke, der varierer i både pris og etnisk herkomst. I har også mulighed for at svinge golfkøllerne på de to bynære golfklubber - Kolding Golf Club og Birkemose Golf. Så er I til natur, historie, design, kultur, shopping, gastronomi og wellness så byder Kolding på det hele - vi glæder os til at se jer.

Nyd livet og hinanden

I en travl hverdag kan det være en udfordring at finde tid til hinanden.

Tag derfor på et getaway til Kolding og lad byen og områdets romantiske rammer inspirere jer til selvforkælelse.

Det kan være en weekend eller måske en miniferie - der er oplevelser nok at tage af.

Kolding byder på skønne overnatningsmuligheder for enhver smag, tæt på by, vand og dejlig natur.

Shopping i Kolding

Shopping i Kolding

Er I shoppe-glade, kan I få afløb i Kolding midtby med 9 gågader der er spækket med specialbutikker af enhver slags samt caféer og restauranter. Eller tag i Kolding Storcenter som er Jyllands største.

Restauranter i Kolding

Restauranter i Kolding-området

Restauranterne i Kolding er klar til at kræse for jer med mad og drikke, der varierer i både prisleje og etnisk herkomst. Du finder græsk, spansk, italiensk, japansk, dansk og mad fra mange andre etniske ophav. 

Se de mange muligheder

Natur og vand omkranser Kolding og byder på mange spændende muligheder og aktiviteter, både til stille fordybelse eller i fuld fart.

Flet fingre mens I snakker om kunst på Trapholt eller går en romantisk tur omkring slotssøen ved Koldinghus.

Kig hinanden dybt i øjnene på en af Koldings mange hyggelige cafeer eller barer.

Når sulten melder sig har I mulighed for at tage en bid af alle verdenshjørner uden at forlade området.

Natur i Kolding

Naturen i Kolding giver mange muligheder for ro og fordybelse, lange gåture eller en cykeltur. Her er ikke langt til strand og den bynære Marielundsskov er smuk på alle årstider. 

Overnatning i Kolding

I Kolding har du mulighed for at vælge præcis den overnatning der passer dine behov. Her finder du alt fra hoteller, kroer, vandrerhjem, campingpladser og bed & breakfast.

Det sker 2017

Det sker i Kolding

Få inspiration til oplevelser i Kolding.

Kultur:Kur

Kultur:Kur

Forkæl dig selv med en enestående oplevelse hvor du kan kombinere kultur med kurbad i eksklusive rammer. Køb en fælles billet til Koldinghus, Trapholt og Dronning Dorotheas Badstue.