Design i Kolding

Kolding som designby

Læs mere

Kolding byder ikke bare på spændende designinstitutioner, men bruger design til at udvikle og skabe en by, som er interessant at besøge og et attraktivt sted at bo. I Kolding er design ikke kun et spørgsmål om møbler og huse – det er en tankegang og filosofi, som bruges i hele kommunen til at udvikle og løse udfordringer. Du kan opleve designtanken omdannet til konkrete løsninger mange steder i Kolding - her har vi samlet nogle af de bedste.

Kolding kan smykke sig med den prestigefyldte titel UNESCO Design City. Kolding er den første by i Danmark, der er blevet optaget i UNESCO-netværket Creative Cities. I Norden er det indtil nu kun Helsinki i Finland, der har fået udnævnelsen.