Ledsagertur på Koldinghus

Besøg på det flotte kongeslot med guidet tur

For grupper kan der arrangeres omvisning af en times varighed. Omvisningen kan tage udgangspunkt i f.eks. museet og dets historie, i arkitekturen eller i en aktuel særudstilling. Det giver jer historien og stedets fantastiske rejse fra grænseborg til kongeslot, ruin og endelig museum.

Der er mulighed for at få en temaomvisning af selveste Dronning Dorothea. Dronning Dorothea boede på Koldinghus i lange perioder i midten af 1500-tallet, og her levede hun det meste af sin næsten 12 år lange enketid.

Dronningen er stadig en kendt person i Kolding, hvor hun bl.a. har lagt navn til et teater, en loge, en børnegarde, en øl, der ikke mere kan fås, og til en nu forsvundet pub.

På Koldinghus vil rundviseren undervejs bl.a. fortælle om Dronning Dorotheas ægteskab med Christian 3., om hendes liv som dronning, om enkeårene i Kolding og om renæssancens mad, musik, haver og fester.

Del denne side

Kontakt os på Visit Kolding