Lejrskoler i Kolding-området

Kolding har masser at byde på som passer perfekt til folkeskolens forskellige klassetrin. Her finder I underholdning, historiske attraktioner, natur, teambuilding-aktiviteter og meget mere.

Kolding ligger centralt i trekantsområdet og er lettilgængelig via motorvejen eller med tog. Der er god infrastruktur med gode tog-og busforbindelser samt gode cykelruter, så I har mulighed for at opleve hele Kolding. Byen emmer af historie og natur men er samtidig moderne med masser af kulturoplevelser. En perfekt kombination af relevant undervisningsmateriale og nye oplevelser. 

Forslag til 1-dags program med fokus på historie:

Museet på Koldinghus. Besøg byens vartegn og lær om historien om Koldinghus, branden der efterlod slottet som en ruin og genopbygningen - der har stor betydning for slottet i dag. Tag også turen op i kæmpetårnet og nyd den fantastiske udsigt over Kolding centrum og Slotssøen. 

Harteværket. Harteværket er Danmarks første større vandkraftværk, som nu er lavet til et oplevelsescenter hvor man kan lære om vandkraft og el. Her er mulighed for at leje en kano og et stort madpakkehus. En stor vandlegeplads hvor der kan bygges både og udfordre fysikkens love i snurrige vandmaskiner.

Forslag til 3-dages besøg i Kolding

Dag 1 - Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Lær om sygeplejens historie og hvordan forebyggelse, behandling og pleje udspringer af gældende syn på og viden om sundhed og sygdom, samt enhver tids formåen til at handle derefter. Museet rummer desuden forskellige samlinger og fortællinger, hvormed det moderne nuværende liv kan sættes i perspektiv til tidligere tiders sygdomme og på den måde har eleverne mulighed for at få en bedre forståelse for, hvad det vil sige at arbejde aktivt på opretholdelse af egen og andres sundhed. 

Dag 2 for yngre klassetrin - Nicolai for børn

Børnekulturhuset Nicolai for børn, er for børn i alderen 2-12 år og giver mulighed for spændende oplevelser, kreative udfordringer og kulturelle aktiviteter. Huset byder desuden på flere kreative værksteder, hvor børn og voksne kan male og modellere, klippe og klistre, hamre og banke - og meget mere.

Dag 2 for ældre klassetrin - Christiansfeld

Besøg verdenskulturarven i Christiansfeld - stemningen og historien gør et besøg i Christiansfeld til en ganske speciel oplevelse. Her er mulighed for at gå i dybden med den evangeliske Frimenighed Brødremenigheden, den specielle og særkendte arkitektur som er gennemgående i hele byen, naturen i det fredede anlæg Christinero.

Dag 3 - Natur

Nyd naturen med en vandretur ud i Kolding Ådal eller på cykeltur ud langs de mange landeveje. Bliv inspireret af naturbrochuren hvor i kan læse mere om de forskellige ruter og de oplevelser I kan finde i Kolding. Dette er dog kun et udpluk, da der findes mange andre spændende oplevelser for jeres klasse i Kolding.

Har du brug for mere inspiration kan du læse mere om de andre oplevelser her på siden og I er altid velkomne til at kontakte Visit Kolding for mere information på info@visitkolding.dk eller 7633 2111.

Del denne side

Hvor skal vi bo?

Danhostel Kolding  og Kolding City Camp  har specialiseret sig i overnatninger til grupper henvendt specifikt til folkeskolerne. Se oversigt over campingpladser og sporteller i Kolding.

Oversigt - lejrskoler

Oversigt - lejrskoler

Koldinghus

Koldinghus

Trapholt

Sygeplejehistorisk Museum

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Landbomuseet

Landbomuseet Kolding

SlotssøBadet

Nicolai for Børn

Nicolai for Børn

Harteværket

Harteværket i Kolding

Christiansfeld

Christiansfeld

Naturruter i Kolding

Download Naturruter i Kolding eller hent den hos Visit Kolding.