Det gamle borgerhus

Det Gamle Borgerhus

Foto: Visit Kolding
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Bindingsværkshuset er Koldings ældst bevarede hus og har over 400 års historie på bagen. I dag fungerer det bl.a. som udstillingslokale for billedkunstnere.         ​
Adresse

Helligkorsgade 18

6000 Kolding

Kontakt

"I nat brændte Kolding by mestens af"
Så lakonisk noterede kong Frederik II i sin kalender under den 8. maj 1583, at den østlige del af Kolding ødelagdes af en voldsom brand.
Brandens omfang er ikke fuldt ud kendt, men i hvert fald torvet og bebyggelsen langs de nuværende Østergade og Slotsgade var omfattet.
I årene derefter genskabtes byen.

Et af de nybyggede huse har overlevet til vore dage, Helligkorsgade 18.

Huset er ifølge døroverliggeren bygget i 1589 og opført i overensstemmelse med den almindelige byggeskik i datidens Kolding som gavlhus, dvs. bygget med gavlen vendt mod gaden.

Denne byggeskik stammer fra de nordtyske handelsbyer og har i middelalderen bredt sig til de danske byer langs Lillebælt.

I dag er der i Danmark kun bevaret ganske få eksemplarer på denne byggemåde, som gav flere grundejere direkte adgang til gaden. Blandt disse findes der tre i Kolding: Borchs Gård på Akseltorv samt Helligkorsgade 18 og 20.

Husets første ejere kendes ikke. I 1704 købte skomager Jørgen Hansen huset og indtil 1915 var det i familiens eje. Huset blev da købt af en gruppe koldingborgere, der ville være sikre på, at det blev bevaret for eftertiden.
Huset blev senere foræret til Kolding Kommune, der i mange år benyttede det som turistbureau.

I dag fungerer det bl.a. som udstillingslokale for billedkunstnere.

I gavlen mod haveanlægget sidder en kanonkugle fra kampene om Kolding den 23. april 1849.

Adresse

Helligkorsgade 18

6000 Kolding

Følg på:

Sidst opdateret af