Guide - Lotte Blomgreen

Foto: VisitKolding
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

6000 Kolding

Professionel og engageret guide viser dig både kendte og ukendte steder, så din guidede tur bliver en oplevelse, du tænker tilbage på med et smil.

Hør overraskende historier og bliv fanget af stemningen, synet, lydene og lugtene af både det moderne og det gamle Kolding. Vidste du for eksempel, at vi stadig har over 3.000 breve, som Danmarks mest berømte konge – Christian 4. – selv har skrevet? Og det var her i Kolding han begyndte i skole som seksårig en forårsdag i 1583?

Jeg glæder mig til at vise dig den gamle kongeby. Her har Koldinghus knejset over byen i mere end 750 år, og man kan ikke sige Kolding uden at sige Koldinghus. Murene på det gamle kongeslot fortæller hele Danmarks historie – fra kongeby til grænseby. I dag er Kolding en moderne og selvbevidst handelsby og uddannelsesby med fokus på design.

Som uddannet journalist ved jeg, hvordan den gode fortælling skal formidles med både hjerne og hjerte. Jeg lægger vægt på, at du som min gæst føler dig godt tilpas, og får svar på netop det, der interesserer dig allermest. Hos mig er oplevelsen og det lille ekstra i centrum.

Har du ønsker til din egen helt personlige tur, så skræddersyr jeg den selvfølgelig til dig.

Jeg er uddannet turistfører fra Roskilde Universitet med dansk, tysk og engelsk som arbejdssprog. Jeg har erfaring med at planlægge ture for både store og små grupper, så programpunkterne tilpasses gæsternes ønsker. Stor viden om Danmark, både om det historiske Danmark og livet i dag. Indgående kendskab til Sønderjylland, Christiansfeld, Sydslesvig og Tyskland.

Adresse

6000 Kolding

Facilities

Guidede ture

Sidst opdateret af