Torsk

Foto: VisitMiddelfart
Aktiviteter
Fiskevande
Fang de bedste torsk i Lillebælt
Adresse

5500 Middelfart

Torsken fanges ofte under fiskeri efter havørred fra kysten, især i ’den gyldne time’ før solnedgang. Fra land er det typisk mindre torsk, så vil du have større fisk er det en fordel at tage med en turbåd eller en jolle ud på Lillebælt.

Til kystfiskeri efter torsk kan med fordel anvendes kraftigere spinnegrej end til havørredfiskeri. Tag en 9-10 fods stang med kastvægt fra 40-60 gram, sådan at du kan presse torsken op fra bunden og ud af tang og vegetation. Torsken vil meget ofte søge ned i tangen, hvis du ikke tager ved den. Blink, jigs, pirke og wobblere på 25-40 gram fra kysten er fint. Hertil et kraftigt spinnehjul med 0,30 m/m nylonline eller 0,17-0,19 m/m fletline. Alternativt et multiplikatorhjul der nemmere håndterer tunge blink, pirke og wobblere.

Find torsken

Torsken finder du, hvor der er dybt vand tæt under land. Som nævnt foregår det absolut bedste fiskeri i timen omkring solnedgang. Om sommeren kan man indimellem være heldig og opleve, at torsken om aftenen går i overfladen og ringer som ørreder. Men normalt findes torsken nede ved bunden. Kast ud. Lad blinket falde ned til bunden og start indspinningen når det er nede. Ikke for hurtigt. Hold pauser. Moderat indspinning.

Jævnligt hugger torsken når blinket eller pirken falder mod bunden. Du kan kroge torsken ved at holde fingeren forsigtigt mod linen, så der er kontakt med line og pirk mens den falder mod bunden. Når fisken hugger, låser du linen med fingeren mod stangen og slår omgående bøjlen over på hjulet og giver tilslag. Det kræver lidt øvelse, men med lidt koncentration finder du hurtigt rytmen og får dermed flere torsk på land.

Torsken kan også fanges med bundtackel monteret med sandorm, sildefilet eller andre fiskefileter. Her er en kraftig 10-11 fods stang med kastevægt på 40-100 gram at foretrække og et tilsvarende kraftigt hjul. Det kraftige grej skyldes, at du skal fiske tacklet på bunden, hvor tangen kræver kraftigt grej for at rykke tacklet fri, når det uundgåeligt sidder fast indimellem. Sæt hårdt mod hårdt, når torsken hugger og få den op i det frie vand og væk fra tangen snarest.

Adresse

5500 Middelfart

Facilities

Fjordfiskeri

Sidst opdateret af