Kulturforum Würth Kolding

Kulturforum Würth Kolding danner rammerne om de kunstudstillinger, der løbende kan ses hos Würth Danmark A/S i Kolding. Kulturforum Würth Kolding er integreret i firmaets store foyer og i den lange korridor mellem lageret og administrationen. Omgivelserne - det store rum og det flotte lysindfald fra de mange vinduer er med til at gøre det til en virkelig god kunstoplevelse, når gæsterne går rundt og nyder kunstværkerne, og måske besøger kunstbutikken.

Kulturforum Würth Kolding åbner årligt ny kunstudstilling med international, anerkendt kunst.
Værkerne stammer hovedsagelig fra Reinhold Würths store kunstsamling af kvalitetskunst, Sammlung Würth, som i dag anses for værende en af Europas største private kunstsamlinger med over 18.000 værker. Herunder også verdens største samling af Robert Jacobsens værker.

På initiativ af vores ejer, professor Reinhold Würth, vises koncernens kunstsamling i flere Würth-selskaber. I lande som Schweiz, Norge, Østrig, Holland, Frankrig og Italien kan du regelmæssigt se kunst fra Sammlung Würth. Selskaberne i disse lande gør samlingerne lettilgængelige for medarbejdere, kunder og andre interesserede, ligesom Kulturforum Würth Kolding gør det i Danmark ved altid at have fri entre.

Del denne side

Opdateret af:

VisitKolding info@visitkolding.dk
 

Kontakt

Adresse

Montagevej 6, Industri N2
6000 Kolding

Telefon

+45 79 32 32 32

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.492426
Latitude : 55.536782