Bramdrupdam Fodboldgolf

Velkommen til Koldings nye fodboldgolfanlæg.

Vi tilbyder jer hele 27 huller, fordelt på en 18-huls bane med almindelig sværhedsgrad og så tilbyder vi som de første i Danmark en 9-huls bane, der har en sværhedsgrad, så selv profferne får sved på panden.

Fodboldgolf er en sjov og hyggelig måde at være sammen på for hele familien. Spillet er enkelt og derfor kan alle være med, uanset alder og evner med en fodbold. Spillet stammer fra Sverige og går i al sin enkelthed ud på at sparke en bold i hul på færrest mulige spark. Spillet er en mellemting mellem golf, fodbold og minigolf. Køllen/jernet er skiftet ud med foden og golfbolden med en fodbold. På banen der minder om en golfbane, er der opstillet forhindringer, som man skal passere inden bolden skydes i et 60 cm bredt hul.

Fodboldgolf er ideelt til f.eks.: Firmaarrangementer, polterabends, familieudflugter,fødselsdage, foreningsafslutninger, skolearrangementer, ferieaktivitet, teambuilding eller bare til en helt almindelig dag, hvor man trænger til at få frisk luft og til at få rørt sig ovenpå en lang arbejds- eller skoledag.

Vi ligger kun 5 min. kørsel fra Kolding Storcenter, 2 min. kørsel fra motorvejsafkørsel Kolding Ø og så stopper bybussen bare 150 meter væk fra banen. Så med denne centrale og bynære placering i Kolding, har Alle nu fået muligheden for at komme ud og nyde en omgang fodboldgolf i den dejlige danske natur. 

Konceptet er Pay & Play – Så husk kontanter, da vi ikke modtager betalingskort.

Vi ses på banen!

Åbningstider: 24/3-18 - 28/10-18, kl. 10.00-solnedgang

Del denne side

Opdateret af:

VisitKolding info@visitkolding.dk
 

Kontakt

Adresse

Skovæblevej 3
6000 Kolding

Telefon

+45 40 57 30 47

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.49441198
Latitude : 55.52351829