I Kolding finder man Skamlingsbanken, som blev skabt af en gletcher for over 14.000 år siden. Gletcheren skubbede en masse sten, grus og ler sammen og formede det vi i dag kender som Skamlingsbanken. Skamlingsbanken regnes for et af de fineste overdrev i Danmark med utallige bestande af orkideerne: plettet gøgeurt og skov-gøgelilje samt flere eksemplarer af den truede guldblomme.
Skamlingsbanken består også af andre naturtyper som enge, vandhuller, skov m.m.
Naturparken arbejder for at skabe oplevelser, der bringer naturen tættere på lokalbefolkningen og gæsterne i området.
Naturparken skal værne om den unikke natur, samtidig med at den udvikles og synliggøres. Den skalformidle den storslåede natur i området og skabe nærhed til naturen.